Symptomerne, der hver for sig kan synes harmløse, er skyld i, at mange tilfælde
af kræft i æggestokkene først bliver opdaget, når sygdommen har nået at udvikle sig. Fælles for symptomerne i OPDAG-testen er, at man godt kan have dem uden at have kræft. Men man bør blive undersøgt, så kræft kan blive udelukket.
Kilder: Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen
KIU har bestræbt sig på at sikre, at oplysningerne i testen er så nøjagtige som muligt, men som patientforening kan vi ikke tage ansvar for oplysningerne. Hvis du er bekymret for dit helbred, bør du altid gå til læge.
Du har et eller flere symptomer, der giver mistanke om kræft i æggestokkene. Du bør være opmærksom på symptomerne over de kommende uger. Hvis de varer ved og bliver værre, kan det være tegn på æggestokkræft, og du bør henvende dig til din læge.
Du har flere af de symptomer, der giver mistanke om kræft i æggestokkene, og med tilfælde af kræft i æggestokke, bryst eller tyktarm i familien, bør du bestille en tid hos lægen og blive undersøgt, så du kan få konstateret, om noget er galt.
Hvis der er tilfælde af kræft i æggestokke, bryst eller tyktarm i familien, kan det forøge din risiko for at få æggestokkræft. Du bør henvende dig til din læge og bede om at få en henvisning til rådgivning og evt. test for mulig arvelig kræftsygdom.
Hvis du ikke har nogen af symptomerne i testen, og der ikke er tilfælde af kræft i æggestokke, bryst eller tyktarm i din familie, er det ikke sandsynligt, at du har kræft i æggestokkene.
Du har flere af de symptomer, der giver mistanke om kræft i æggestokkene.
Du bør være opmærksom på symptomerne over de kommende uger. Hvis de varer ved og bliver værre, kan det være tegn på æggestokkræft, og du bør henvende dig til din læge.